top of page

Kunderne er mine bedste ambassadører

Her er et lille udpluk af, hvordan nogle af mine kunder oplever samarbejdet med mig

 

Vores samarbejde med Flemming Engstrup strækker sig over mange år, både i bestyrelsen, som vores strategiske tovholder - og i rollen som konsulent.

Flemming har siden 2013 været i SCANPAN´s bestyrelse, hvor han har været en aktiv sparringspartner med input til den daglige drift og drivkraft til virksomhedens strategi. Flemming har været tovholder på årshjulet, som vi aktivt bruger i ledelsen, og en strategisk sparringspartner til direktionen, hvor han er medvirkende til, at vi når vores mål i kraft af vores strategi og handlingsplaner.

Flemming har siden 2007 stået for rekruttering af alle vores funktionærer, og vi har haft stor fordel af, at han kender vores kultur og virksomheden indefra, og derved er god til at finde de helt rigtige medarbejdere som SCANPAN har brug for.

 

René Hougaard Brund

Adm. Direktør Scanpan A/S

GGennem mange år og i forskellige selskaber har jeg arbejdet sammen med ENGSTRUP, både som strategisk sparringspartner, men også til rekruttering og ansættelser, samt øvrige HR opgaver. 

 

I mindre private virksomheder er ledergruppen ofte bestående af få personer, hvor hverdagen smelter sammen i mindre og større opgaver og problemløsninger.

Når strategien skal udvikles og implementeres og man skal ”ud da af hverdagen” og op i helikopteren, er min erfaring at der skal andre øjne på, så det ikke kun er dem der sidder i maskinrummet i det daglige der skal være kreative, strukturelle og praktiske på mødeledelse, på årets måske vigtigste dag.

 

Til det har jeg med stor succes brugt Flemming, som kommer med helt andre øjne og en stor erfaring samt en meget solid strategisk værktøjskasse der gør det let for ledelsen, at få de mange strategiske opgaver og nye ideer ned i de rette kasser, få dem prioriteret og ikke mindst udarbejdet en eksekveringsplan.

Flemming gør med sin store erfaring også fra andre virksomheder, strategiarbejdet til meget produktiv og udfordrende. Han faciliterer og mødeleder, hvilket sikre det er effektivt, men vigtigst af alt styre og udfordre diskussionerne og ideerne ud fra et tilpas kendskab til virksomheden og markedet, der sikre vi presser os ud i dialogen om det allervigtigste og udlade alt det andet. Han sætter sig let ind i virksomheden, den sammensatte ledelse og personerne bag – hvilket giver god sparring til mig som direktør, også på ledergruppens homogenitet og udfordringer i de forskellige karakterer.

 

Flemming bringer mange års erfaring med sig og en solid værktøjskasse der gør strategi udvikling til en let opgave for en travl ledelse. Sidst men ikke mindst er han bare en behagelig person der holder sine aftaler

Allan Nielsen

CEO, Loevschall A/S

bottom of page